Træning længde, areal og rumfang
Et træningshæfte om længde, areal og rumfang. Eleverne arbejder med enheder, omregning, måling, arealformler, omkreds, rumfang, overflade, prismer, cylindre og praktiske undersøgelser med papir, målinger og GeoGebra.
Introduktion til Træning længde, areal og rumfang
Hvad lærer du?
Om materialet
Træningshæfte: Længde, areal og rumfang giver eleverne praktisk og teoretisk træning i måling og geometri. Materialet starter med længde, hvor eleverne arbejder med meter som grundeenhed og undersøger sammenhængen mellem mm, cm, dm, m og km.
Derefter arbejder eleverne med areal som en flade i 2D. De tæller arealer på ternet papir, folder figurer, undersøger trekanter og cirkler og bruger formler til omkreds og areal. Hæftet gennemgår blandt andet trekant, rektangel, kvadrat, parallelogram, rombe, trapez og cirkel.
Den sidste del handler om rumfang og overflade. Eleverne undersøger liter, dm³, cm³ og m³ gennem praktiske øvelser med mælkekartoner, centicubes og modeller. De lærer om kasser, prismer, cylindre, pyramider, kegler og kugler og arbejder med opgaver om bassiner, vandfortrængning og figurer med samme rumfang.