Julesequence...

Spil 4 eller 5 på stribe i sequence. Klassen deles i 3 lige store grupper. Hver storgruppe deles i grupper af 2 eller 3 elever. Nu gælder det for storgruppen i fælleskab om at få 4 eller 5 på stribe for at vinde. Der er 49 forskellige juleopgaver i forskellige niveauer, som er målrettet 8. til 10. klasse.

Spilleregler

Vi har valgt at dele denne beskrivelse i to dele:

  • Basisregler
  • Tillægsregler.

Basisreglerne er de grundlæggende for spillet, mens tillægsreglerne er nogle, som man evt. kan tilføje.

Basisregler

Inden spillet sættes i gang:

Klassens elever inddeles i grupper på 3 mandsgrupper (e evt. 2 mandsgrupper)

Grupperne sættes sammen således, at to-fire grupper tilsammen danner et hold

Der skal dannes 3 hold. Blåt, Gult og Grønt hold.

Man downloader regnearket med spilleplader her https://matematikbanken.dk/L/377/  
Dette regneark vises på projektoren.

 

Det 49 opgaver printes i tre sæt. Et til hvert hold skal have et opgavesæt med alle 49 opgaver + jokeropgaver

 

Selve spillet:

  • Eleverne løser i grupperne opgaverne i opgavesættet.
    • Det er tanken, at de enkelte grupper, på hvert af de 3 hold sidder med hver deres opgave.
  • Når en gruppe har løst en opgave, går de til læreren, som tjekker deres løsning.
    • Inden en gruppe får godkendt en opgave, skal de forklare, hvordan de er kommet frem til løsningen på opgaven.
    • Lærerne vælger en tilfældig elev, som skal gennemgå opgaven. F.eks. giv læreren eleverne et nummer og brug en terning til at vælge en elev.
  • Hvis læreren godkender opgaven, markeres det i regnearket.
    • Bliver opgaven ikke godkendt, kan elever prøve igen, når de har kigget på opgaven igen.
  • Vinderne er det hold, som først opnår 4 opgaver på stribe. Dette kan dog varieres, alt efter om man som lærer vurderer, at det bliver for let/svært for holdene at få 4 på stribe.

 

  • Når man starter på en ny runde, starter man også på en ny spilleplade, hvor opgaverne står i en anden orden. Man vælger en ny spilleplade i bunden af regnearket.
    • Gruppe må gerne løse opgave, man har lavet før. Men gruppen skal forklare og godkendes på ny af læreren.

Tillægsregler

Jokeropgaverne er tænkt som en mulighed for at skabe mere dynamik i spillet. Tanken er, at når en gruppe har løst en jokeropgave, så kan de:

  • ENTEN fjerne en opgave (et nummer) som et andet hold har fået på spillepladen.
  • ELLER tilføje en valgfri opgave (et nummer) på spillepladen.

(OBS det er ENTEN/ELLER. Så et hold kan ikke både fjerne et nummer fra et andet hold og tilføje det til sit eget hold på en gang.)

Timer-spillet

En mulighed for variation af det ”almindelige spil” er ”timer-spillet”. Det fungerer på den måde, at man sætter en timer på f.eks.5 min. Når timeren ringer, skifter man til en ny spilleplade. Til dette formål skal man bruge regnearket: https://matematikbanken.dk/L/378/. Regnearket er lavet således, at når man skifter til et nyt regneark, så følger oplysningerne fra de tidligere regneark med.

 

 

Kommentarer/Spørgsmål

Har du kommentarer/spørgsmål om denne opgave. Brug matematikbankens forum på https://www.facebook.com/groups/matematikbanken/. Eller send en mail til info@matematikbanken.dk



Sidst opdateret d. 2023-12-04 af Matematikbanken.dk


Copyright matematikbanken.dk